Skønheden ved en uendelig historie
Det største problem i tæppeindustrien er affald, og denne udfordring har to hovedproblemer:
Der er ikke noget overordnet retursystem for tæpper, og der mangler teknologiske løsninger til at opdele og genanvende brugte tæpper. Vi samarbejder med partnere for at finde løsninger på disse problemer.
Designet til at blive skilt ad og genanvendt
I dag er vores tæpper meget komplekse produkter med mere end 200 bestanddele, der er limet sammen. Vi investerer i udvikling af nye produkter og teknikker, der sikrer, at tæpperne er lettere at adskille og kan genbruges og genanvendes.
Vi genbruger alt, hvad der kan genbruges
Vi genanvender tonsvis af garn, papspoler, tæppeafskæringer, emballage og paller for at sikre, at så meget som muligt genbruges, og så lidt som muligt går til spilde.
I dag er vores tæpper meget komplekse produkter med mere end 200 bestanddele, der er limet sammen. Vi investerer i udvikling af nye produkter og teknikker, der sikrer, at tæpperne er lettere at adskille og kan genbruges og genanvendes.
Råmaterialer leveres på paller pakket ind i plastfolie. Al plastfolien indsamles og sælges til en dansk emballageproducent og genanvendes til ny plastemballage.
Over 5.500 engangspaller genbruges hvert år. Vi modtager råmaterialer på engangspaller, men i stedet for at kassere dem, sender vi dem, når det er muligt retur til vores leverandør eller sorterer dem som "træ", der kan genbruges.
Hvert år genanvendes 47 tons papspoler og 153 tons garn. Alle vores produktionsfaciliteter sender brugte papspoler med rester af garn til genanvendelse hos Ege Go2Work – en særlig produktionslinje til medarbejdere med psykiske og fysiske udfordringer. Produktionslinjen ruller restgarnet af og sender både garn og spoler til genanvendelse.
Vores tæppeafskæringer genbruges i ridehaller og sportsudstyr. Indtil videre er det lykkedes os at sikre genbrug eller genanvendelse af 30 % af vores samlede affaldsmængde, mens 65 % sendes til termisk genanvendelse. Målet er, at alt vores affald skal genbruges, genanvendes eller komposteres inden 2030.
Hvert år sender vi garnaffald fra vores garnfabrik til Belgien, hvor det genanvendes 100 %.
Inden 2030 ønsker vi at være bedre til at omdanne affald til ressourcer
Inden 2030 ønsker vi at være 100% Cradle to Cradle Platinum Certified®
Inden 2030 ønsker vi at lukke kredsløbet og nedbringe CO2 emissionerne
Inden 2030 ønsker vi at alt vores affald og tæpper skal genanvendes