7. juli 2025:
Ege Carpets ESG-rapport 2024/2025 er på gaden
Vi er meget begejstrede over at kunne dele, at vores helt nye ESG-rapport nu er offentliggjort.
ESG-rapporten er en koncernrapport, der præsenterer de fælles mål og initiativer på tværs af koncernen. Samtidig indeholder rapporten individuelle forbrugsopgørelser for hver af de fem produktionsenheder, vi ejer, så det er muligt at se, hvordan vi påvirker verden omkring os.
7. juli 2025:
På trods af markante udfordringer i det globale marked leverer Ege Carpets et årsregnskab med stærke strategiske fremskridt inden for bæredygtighed, digitalisering og produktudvikling.
Omsætningen for 2024/25 lander på 1.117 mio. kr., hvilket er 3 pct. lavere end sidste
år, når der korrigeres for frasalg. Resultatet før skat blev 29 mio. kr.
Ege Carpets oplevede vækst i halvdelen af de geografiske markeder og lancerede flere nye kollektioner - herunder en ny version af den populære ReForm Memory, udviklet af designeren Carol Appleton. Samtidig blev det nye koncept Ege ReUse lanceret. Det muliggør en kommerciel genanvendelse af tæppefliser og bidrager markant til reduktion af CO2-aftryk. Konceptet bygger på en model, hvor brugte tæpper renses og bringes tilbage i markedet.
Læs regnskabet her
28. April 2025:
Efter fire år med en omfattende organisatorisk transformation tager Ege Carpets nu hul på næste fase i selskabets udvikling. I den forbindelse har administrerende direktør Rune Stephansen og bestyrelsen i fællesskab besluttet, at tiden er inde til et ledelsesskifte. Rune Stephansen fratræder sin stilling i juli 2025, og processen med at finde hans afløser er i gang.
Rune Stephansen tiltrådte som CEO i 2021 i forbindelse med en strategisk konsolidering, hvor Ege Carpets samlede sine selskaber under ét navn, én ledelse og én fælles kultur. Siden da er organisationen blevet integreret og harmoniseret med nye, fælles rutiner og processer – og resultaterne har været både stabile og tilfredsstillende.
Læs pressemeddelelsen her.
26. marts 2025
I finalen af den populære seer-succes Danmarks næste klassiker skulle de fem designere skabe deres eget mesterværk. Designerne måtte selv bestemme, hvad mesterværket skulle være, så længe det havde en klar relevans og bestod af genbrugsmaterialer.
Vinderdesignet blev Saskia Hübners røde kontorsofa, hvor en gammel skrivebordsplade fungerer som stel, og polstringen er lavet af afskæringer fra Ege Carpets tæppeproduktion. Materialet er presset sammen til plader i forskellige hårdheder, hvor den bløde variant er anvendt i sædet, og den faste i ryglænet.
Saskia Hübner har et stort fokus på bæredygtige løsninger i sin designproces. Derfor er
hun glad for samarbejdet med Ege Carpets. Læs mere her
6. Juni 2024
Tæppegiganten Ege Carpets fjerner tirsdag 11. juni den høje skorsten på fabrikken i Herning. Det sker efter, at virksomheden har omstillet fra gas til el i dampkedlen på fabrikken.
“Det bliver en smule specielt at se vores skorsten, som alle i området kender, blive taget ned. Den har været et vartegn for Ege Carpets i en lang årrække. Men efter vores produktionsomlægning er den ikke længere nødvendig,” fortæller Rune Stephansen, CEO i Ege Carpets.
3. juni 2024:
En ny elkedel er netop kommet i drift på Ege Carpets fabrik i Herning. Det giver en besparelse på cirka 1500 tons CO2 om året, hvilket svarer til 40 procent af Ege Carpets CO2-udledning. CEO i Ege Carpets, Rune Stephansen, glæder sig over, at dampkedlen er blevet eldreven på fabrikken i Herning, som er et led af virksomhedens plan om at gøre produktionen så skånsom for miljøet som muligt.
”Det er helt afgørende for os at mindske vores miljøaftryk. Vi har et mål om at nedsætte CO2-udledningen på vores fabrikker markant inden 2030, så det er et vigtigt skridt på vejen, at vi nu har fået en elkedel på vores fabrik i Herning,” siger Rune Stephansen.
7. maj 2024
Få ultimativ designfrihed med Ege Carpets nye koncept for løse tæpper i et bredt udvalg af kvalitetsmaterialer, herunder 100% uld for luksuriøs og naturlig blødhed eller regenereret nylon for et moderne udtryk. Uanset om du foretrækker blød komfort fra langluvede tæpper, tidløs elegance fra vævede designs eller moderne tekstur fra loop-konstruktioner, så har Ege Carpets det hele.
Med online-værktøjet Rug Creator kan du udforske forskellige kollektioner, farver, former og kantløsninger samt visualisere tæppet i flere miljøer og på forskellige gulvmaterialer.
16. april 2024
Nu kan medarbejderne hos Nestlé, verdens største fødevarevirksomhed, nyde godt af Ege Carpets kreationer på deres nye skandinaviske hovedkontor i København, hvortil der er leveret farverige løse tæpper til bl.a. café- og loungeområderne samt tæppefliser i afdæmpede nuancer til de mere traditionelle skrivebordszoner.
PR & Communication
PressConnect
Morten Huse Eikrem-Jeppesen, mobil +45 53 85 07 70
www.pressconnect.dk