Med Highline-konceptet kan du udnytte tæppets evne til at fortælle en helt særlig historie om dit hotel, kontor, restaurant, uddannelsesinstitution, museum.
Historien kan omhandle arkitektur og geografisk placering, eller den kan udtrykke dit produktunivers og din virksomhedsvision. Eller noget helt femte, som udvikles og designes 100% efter dine ønsker. Highline konceptet fås som specialdesign, designerkollektioner og Express kollektioner.
Vores fire farvepaletter giver dig mange designmuligheder. Da hver palette består af grundfarver og et stort antal accentfarver, er det muligt at lave nuancerede farvegradueringer og tone-i-tone-kombinationer, som tilfører dit tæppe mere dybde og tekstur.
Indenfor Highline konceptet har du 9 tuftede kvaliteter at vælge imellem – 7 med opskåret luv og 2 med løkke. Kvaliteternes priser bestemmes af garntypen og mængden af garn anvendt pr. m2 – jo større garnforbrug, des højere pris. Det rene nylongarn er billigst. Den kombinerede uld/nylon-kvalitet er dyrest. Det regenererede og regenererbare nylongarn baseret på kasserede fiskenet, brugte tæpper og industrielt affald er det grønne alternativ midt på prisskalaen. Den endelige pris fastsættes efter dit valg af kvalitet, mængde og design. Specialdesign er dyrest efterfulgt af de lidt billigere designerkollektioner, mens Express kollektionerne er det mest pris-venlige alternativ med mulighed for at vælge dine egne farver uden beregning.
Vær opmærksom på at uldkvaliteten giver et mere douchet look end nylon pga. uldens naturlige cremefarvede og matte nuance. Nylonalternativerne tilfører derimod dit tæppe en blankere og mere skarp designdefinition.
Alle Highline kvaliteter har et integreret underlag og fås med 3 forskellige bagsider i tekstil. Vælger du Highline tæppefliser, er de udstyret med vores patenterede Ecotrust bagside i 100% genbrugstekstil.
Du kan læse mere om hver kvalitet under de specifikke produkter.
Vi tilbyder et bredt udvalg af bagsideløsninger specialudviklet til at opfylde det krævende erhvervsmarkeds høje krav til opfyldelse af branchestandarder, komfort, akustik, slidstyrke og minimal miljøbelastning.
Er du ved at planlægge et projekt, så kan vi hjælpe dig gennem hele processen, fra idé til unik tæppeløsning.
Udfyld formularen og vi vil kontakte dig - eller du kan finde kontaktoplysningerne på din forhandler