Vi er glade for at byde dig velkommen som en del af holdet hos Ege. Vi ser frem til at lære dig bedre at kende og samarbejde med dig om at nå vores fælles mål.
Tag’ et smugkig på os som virksomhed, vær nysgerrig og kig dig omkring for at få et lille indblik i hvor du lander.
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er HR-afdelingen altid klar til at assistere dig. Vi ønsker, at du får den bedst mulige start og føler dig hjemme fra dag ét.
Vi er ærlige og holder, hvad vi lover, og vi arbejder i en atmosfære præget af tillid og respekt i alle relationer. Vi er ordreproducerende med en af de korteste leveringstider i branchen, og er dybt afhængige af, at alle processer i værdikæden er gnidningsfri og tillidsfulde.
Vi udlever vores strategi ved at være modige og stræbe efter at være førende indenfor bæredygtighed og design. Vi har en kultur præget af psykologisk tryghed, hvilket er essentielt for at nå vores mål. Forandring ser vi som en mulighed for vækst og forbedring, og vi værdsætter, at vi hos Ege Carpets udfordrer status quo og giver feedback.
Vi ønsker, at både samfundet, kunden, kollegaerne og vi selv oplever, at vi skaber større værdi end forventet, når vi er proaktive og finder nye måder at lykkes på. Vi sætter pris på, og støtter op om, personlig udvikling - det bidrager til virksomhedens værdiskabelse.
Hos Ege Carpets lykkes vi sammen. Vi performer bedre som et hold med et bredt perspektiv end som enkeltindivider. Vi har en klar linje fra målsætninger til strategi, så alle ved, hvornår de bidrager til vores fælles succes – og vi elsker at fejre, når vi lykkes.