Økonomielev

Lokation: Herning Nord
Ansøgningsfrist: Åben

Er du klar til en elevplads i en international koncern, hvor du får ansvar, sparring og mulighed for at gøre en forskel? Så er stillingen som økonomielev hos Ege Carpets A/S i Herning måske noget for dig.

Økonomiafdelingen er hovedkontor for Ege koncernen og fungerer derudover som Shared Service Center for koncernens selskaber. Udover den daglige drift laver vi koncernregnskab og har et stort fokus på processoptimeringer herunder brug af AI. Opgaverne varetages p.t. af 12 dygtige og engagerede medarbejdere og derudover er der et tæt samarbejde med business controlling.

Du vil blive oplært i såvel kreditor- som debitorstyring med henblik på senere håndtering af eget datterselskab.

Opgaverne vil blandt andet inkludere:

  • daglig bogføring
  • håndtering af ind- og udbetalinger
  • diverse afstemninger i forbindelse med måneds- og årsafslutninger
  • debitorstyring på dit eget eksportmarked inkl. kreditvurderinger
  • deltagelse i mindre projekter
  • ad-hoc opgaver

Der er tale om en 2-årig uddannelse. Du vil få en grundig oplæring i alle opgaver, og der vil altid være kollegaer til at vejlede og spare med.

Du skal:

  • have bestået enten EUX, EUD eller HHX (med de uddannelsesspecifikke fag indenfor kontor). Alternativt kan du have en STX, HF eller HTX, hvor du derudover har bestået et 5 ugers EUS-forløb rettet mod kontor
  • have flair for tal og interesse for økonomi og regnskab
  • ·være struktureret og have overblik
  • have godt humør og være ”team-player”
  • ·være fleksibel og trives med en alsidig hverdag

Vi tilbyder:

  • et spændende job i en velfungerende afdeling
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Har du lyst til at studere videre under dit uddannelsesforløb er der også mulighed for dette
  • frihed under ansvar
  • et godt miljø og forskellige personalegoder
  • elevløn efter gældende overenskomst

Med frokostordning, fitnesscenter, fysioterapeut og fodbehandler er der mange personalegoder at gøre brug af hos Ege Carpets. Vi arrangerer medarbejderløb og andre sociale arrangementer.

Vores værdier
We build trust ● We dare to challenge ● We create value ● We succeed together.

For at nå vores strategiske mål skal vi lykkes sammen. Det gør vi ved at skabe tillid og udfordre os selv og vores processer, hvorved vi skaber værdi for hinanden og for Ege. Vi kender og bidrager hver især til værdierne. De er vigtige for os – og for vores fremtidige kolleger.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Financial Controller Nichlas Kanstrup på tlf. 97118811.

Hvis du ønsker at søge stillingen, bedes du udfylde ansøgningsskema samt vedhæfte CV og andre relevante dokumenter.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og stillingsopslaget vil blive lukket ned, når vi har fundet den rette kandidat.


Trends & Nyheder, ja tak