Mano betyder hånd, og netop det håndlavede udtryk er omdrejningspunktet for dette medlem af ReForm-familien. De tilfældige, men harmoniske, ujævnheder i tæppekonstruktionen afspejler håndværkets evne til at fremstå unikt. Mano er et ensfarvet design, men den flerdimensionelle konstruktion får de 27 farvevarianter til at optræde med forskellige grader af kontrast. Nogle overflader er derfor mere levende i udtrykket end andre, hvilket er endnu en interessant detalje ved kollektionen. Alle farver har det diskrete shine fra garnet og vil tilføre underspillet luksus til dit interiørprojekt, uanset om du indretter et hotel, kontor eller noget helt tredje.
Mano er fremstillet af det regenererede og regenererbare ECONYL® garn, der er fremstillet af brugte fiskenet og andet industrielt affald.