Stemningsfulde billedgallerier samler yndlingsøjeblikke, venner og designfavoritter i skræddersyede og iøjnefaldende vægdekorationer. Rammer i forskellige størrelser, faconer og materialer skaber et unikt og personligt udtryk, som rækker langt ud over billedmotiverne. Arrangementerne kan være minimalistiske og velstrukturerede eller uorganiserede og tilfældige – uden på nogen måde at være det. Ved nærmere eftersyn tilfører selv rammernes konstruktioner og udskæringer nye dimensioner til galleriet.
Epoca Frame-kollektionen udstråler ”struktureret tilfældighed” på nøjagtig samme måde. Den flerdimensionelle konstruktion er elegant defineret af garner i tre forskellige nuancer og indbyder ligesom et sirligt potpourri af rammer til nærmere udforskning og fordybelse. Kollektionen omfatter et bredt udvalg af klassiske og moderne farver, som passer til ethvert kontormiljø og andre højtrafikerede områder.