Canvas Collage
Ved at føre Canvas Collage ind i fremtidens interiørdesign demonstrerer kollektionens hollandske designer, Nicolette Brunklaus, endnu engang sin unikke sans for farver og teksturer. Nye og helt unikke tæppedesign opstår på baggrund af fascinationen af perfekte farvekombinationer, som Brunklaus bruger som et positivt og poetisk designgreb til at forandre rum og løfte stemninger. Tæppets taktile udtryk gør det til ét af hendes favoritmaterialer sammen med træ,
keramik og sten, men det er kombinationen af materialerne, der fascinerer hende mest.
Tekstiler bringer blødhed, bevægelse, tekstur og naturligvis ro.
Der er ingen støj eller kun en blød og behagelig lyd, når du rører et stykke stof eller går på et tæppe.
- Nicolette Brunklaus, designer
5 designtemaer
Alt imens Octo, Linen, Rewoven og Faded Dahlia genfortolkes i nye farvehistorier, beriges Canvas Collage også med Twine – et helt nyt design, som er inspireret af de transparente linjer fra garner og frynser. Med sit håndlavede udtryk gengiver Twine den karakteristiske dybde fra skiftevis lys og skygge i 3 varianter med forskellige farvekontraster. For at matche fremtidens farvetrends opdateres Canvas Collage med brune, grønne og lilla nuancer, og der efterlades stadig god plads til de evigtgyldige interiørklassikere beige, blå, rødog grå.
Canvas Collage by Nicolette Brunklaus: Nye mønstre, farver og indretningsmuligheder
/Default.aspx?ID=1754&newsid=521&Action=1&M=NewsV2&PID=8696