Epoca Rustic er en sanselig oplevelse i både farver og formsprog. Tæppets fladvævede overflade har irregulære fordybninger og udstråler gamle håndværksdyder omsat til et råt look i høj kvalitet. Variationen i strukturen har på én og samme tid et både tilfældigt og stramt organiseret look på nøjagtig samme måde som det strikkede materiales rustikke udseende. Farvemæssigt er Epoca Rustic inspireret af naturmaterialer som sten, bark og jord, der igennem længere tid er blevet bearbejdet af naturens både skånsomme og vilde fænomener. Farvepaletten afspejler derfor beige, grå og brunlige nuancer i forskellige variationer, som matcher det klassiske rum og interiør. Til det modige statement-gulv tilbyder kollektionen tæpper med stærke kulører som aqua, sennep og hindbær.
Er du ved at planlægge et projekt, så kan vi hjælpe dig gennem hele processen, fra idé til unik tæppeløsning.
Udfyld formularen nedenfor og vi kontakter dig.
Eller kontakt os på 97 11 88 11 / info@egecarpets.com